02/07/2024 0 Kommentarer
Forår
Forår
# Præsternes blog

Forår
Ved sognepræst Annette Kassow
Det er ganske vist! - Foråret er på vej.
Også på kolde, forblæste dage her i marts kan vi se vintergækker og erantis myldre op af jorden.
Dagene længes, og en dag sidder vi måske på en bænk i forårssolen og mærker dens varme i ansigtet. Foråret bringer en glæde og opmuntring, som vi trænger til.
For et år siden lukkede corona Danmark ned.
Vi håber og glæder os til et åbent samfund og en åben verden, hvor vi igen kan mødes og være fælles som før. Vi håber og beder om, at de syge bliver raske, og vacciner vil betyde, at mennesker får lov at leve uden frygt for smitte.
En tidligere konfirmand i Hans Egedes Kirke har skrevet et forårsdigt:
Når lyset bryder frem
pipper fuglene og en helt ny dag er startet.
Nu bryder lyset tidligere og tidligere frem
fordi det snart er forår.
Når lyset bryder frem
er det som om
at glæden bryder frem.
Glædeligt forår!
Venlig hilsen Annette Kassow, sognepræst
Kommentarer