Suppleringsvalg til menighedsrådet, - vil du være med?

Suppleringsvalg til menighedsrådet, - vil du være med?

Suppleringsvalg til menighedsrådet, - vil du være med?

# Nyheder fra kirken

Suppleringsvalg til menighedsrådet, - vil du være med?

Menighedsrådet i Hans Egedes Kirke mangler medlemmer – har du lyst til at være en af dem?

Torsdag den 22. marts kl. 18.00 var der opstillingsmøde

Her kunne der opstilles en eller flere kandidatlister til valget. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste. Alle folkekirkemedlemmer også sognebåndsløsere til sognet der er fyldt 18 år, har som udgangspunkt valgret og er valgbare og kan altså opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst 5 og højst 15 stillere.

Torsdag den 29. marts kl. 19.00 – var tidligste frist for aflevering af kandidatliste
Torsdag den 5 april kl. 19.00 – seneste frist for aflevering af kandidatliste 

Afstemning kan aflyses torsdag den 19. april, såfremt der ikke er indleveret flere kandidatlister.

Et eventuelt valg kan tidligst holdes torsdag, den 17. maj.

"Kandidatlisterne kan afleveres på kirkekontoret i kontorets åbningstid mod en kvittering eller uden for åbningstid i kirkekontorets postkasse, hvorefter en kvittering kan afhentes den efterfølgende dag i kontorets åbningstid. Den 5. april fra kl.17-19 kan listerne også direkte afleveres til Jørn Mathiasen og Nadine Schulz i Hans Egedes menighedscentrets cafeområde."

Spørgsmål kan rettes til formand for valgbestyrelsen Nadine Schulz på tlf.: 50 82 07 25

Valgbarhed og valgret

For at have valgret til menighedsrådet skal du opfylde følgende betingelser:

·        Du skal være medlem af folkekirken

·        Du skal være fyldt 18 år på valgdagen

·        Have dansk indfødsret eller have haft bopæl i Danmark uafbrudt i et år forud for valgdagen

·        Ikke være medlem af en valgmenighed

·        Være optaget på valglisten i sognet.

For at være valgbar til menighedsrådet er det ud over betingelserne om valgret desuden et krav, at du:

·        Ikke er ansat som præst i folkekirken

·        Ikke er ansat som kirkefunktionær med tjenestested i sognet med et ansættelsesforhold med en varighed på en måned eller mere og en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Du kan ikke være stiller for listen samtidig med, at du er kandidat på samme liste (men du må gerne være stiller på én liste, samtidig med at du er kandidat på en anden liste). 

Du har som hovedregel valgret og valgbarhed i det sogn, hvor du bor. Der gælder særlige regler i følgende tilfælde:

1.      Har du løst sognebånd, kan du samtidig med sognebåndsløsningen vælge at flytte din valgret/valgret til sognebåndsløserpræstens sogn.

2.      Flytter du inden for et pastorat, skal du senest fire uger efter flytningen meddele en af pastoratets præster, at du fortsat ønsker at stemme/opstille i dit tidligere bopælssogn.

3.      Bor du i et i nyoprettet flersognspastorat eller i et flersognspastorat, der ændres, kan du vælge at udøve din valgret og valgbarhed i et andet sogn end bopælssognet. Du skal meddele dette til sognepræsten senest fire uger pastoratets oprettelse eller ændring.

4.      Flytter du til et flersognspastorat kan du vælge at udøve din valgret og valgbarhed i et andet sogn i pastoratet end dit nye bopælssogn. Du skal meddele dit valg til sognepræsten senest fire uger efter, at du er flyttet til pastoratet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Hans Egedes Kirke
Grønlands Torv 6
9210 Aalborg SØ

  98 14 00 84

hansegedes.sognaalborg@km.dk