Mørke og lys

Vi er godt i gang med den mørke tid og årets korteste dag nærmer sig. Det er en tid, som mange gruer lidt for. Man mangler serotonin i hjernen på grund af det sparsomme dagslys. Nogle føler, at de mister energi og livsmod, når solen viger for mørke, regn og rusk.

Kan en ferie til solrige egne måske hjælpe? Min mand og jeg forsøgte det i nogle år, men vi endte med at synes, at det var for sært. Vi opholdt os i en uges tid på et kunstigt, solbeskinnet ”ikke-sted”, men derefter var det jo hverdag igen.

Og hverdagene er der som bekendt flest af. Hvis man kun lever for den næste weekend, den næste ferie, det næste forår, så lever man kun halvt.

Jeg holder meget af Dan Turèlls og Halfdan Rasmussens ”Hyldest til hverdagen”, der bl.a. siger: ”Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”.

Det er hverdagene, som vi skal fylde med indhold og glæde gennem et forhåbentligt langt liv. Og hverdagen er jo også mørke og rusk, når vi nu engang er på den tid af året.

En bekendt sagde engang til mig, at vi skal prise os lykkelige over at leve i et land med skiftende årstider.
Jeg giver hende ret. Det er jo netop, fordi årstiderne skifter, at vi lægger mærke til forskellighederne og ser skønheden i forårets spirer, i sommerens sol, i efterårets brændende farver, og i sneen, der klæder alting i hvidt.

Jesus sagde: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Vi kan leve i lys, hvis vi vil, også selvom det er mørkt udenfor. Og vi kan være et lys for andre.

Vi kan give et smil. Vi kan hjælpe dem, der har brug for en hjælpende hånd, det kan bare være at bære en indkøbspose. Vi kan være til stede for dem, der har mistet eller som har andre sorger. Vi kan vælge at se udfordringer i stedet for problemer. Vi kan hjælpe den usikre med at tro på sig selv.

Og vi kan tro på, at andre vil være der for os, når vi behøver det. Vi kan bede om hjælp og lade andre være lys for os.

Jeg vil slutte med mit yndlingsvers fra min yndlings morgensalme, ”Morgenstund har guld i mund” af Grundtvig:

Sol opstår
Og sol ned går,
når den har gjort sin gerning.
Gud give os at skinne så,
Som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.

Jeg ønsker alle en lys og kærlig vinter.