-ved sognepræst Søren Dalsgaard

På vej mod pinse

Vi er i tiden efter påske og bevæger os med kirkeåret mod den tredje store kristne højtid, pinsen.

Søndagene efter påske er præget af Johannesevangeliet. Johannesevangeliet blev allerede i oldkirken kaldt det åndelige evangelium, og et af evangeliets omdrejningspunkter er Helligånden. Det kommer også til udtryk i kirkeårets evangelietekster, mens vi nærmer os pinse.

Temaet i denne tid er Jesu afsked med sine disciple. Jesus vender tilbage til Faderen. Men Jesus tager ikke afsked med disciplene, for at de skal miste ham, eller for at han skal forsvinde for dem. Jesus går derimod til Faderen, for at han kan sende Helligånden til dem. Og Ånden skal blive hos dem og vidne om Jesus blandt dem.

Selvom Jesus vender tilbage til Faderen, så bliver Jesus ikke fraværende for disciplene, men derimod nærværende for dem ved Helligånden. Ja, det er for, at han kan være i dem ved Ånden.

Dermed er Helligånden også hos os. Ånden er blevet givet til os. Og vi kan forberede os til pinse ved at glæde os over, at også vi har modtaget Helligåndens gave. Den har vi modtaget i vores dåb. Og når vi åbner os for Ånden i troen, så gør Ånden Kristus nærværende og levende for os.

Helligånden er ikke abstrakt. Ånden gør tværtimod det hele virkeligt for os. Gør troen levende.

Ånden er skænket til os, for at Kristus kan komme til stede hos os, og at vi kan leve det liv, som han giver til os.

Kingo siger det med en salme sådan:

Kom, Helligånd, og vidne giv

i mig, at Jesus er mit liv,

og at jeg intet andet ved

end Jesus mig til salighed!

DDS 281,3