02/07/2024 0 Kommentarer
Tak til organist Jørgen Harritsø
Tak til organist Jørgen Harritsø
# Nyheder fra kirken
Tak til organist Jørgen Harritsø
I 39 år har Jørgen været organist i Hans Egedes kirke og har været her længere end alle andre ansatte. Søndag den 25. oktober er sidste arbejdsdag, hvorefter Jørgen går på en meget velfortjent pension.
Ni sognepræster har Jørgen arbejdet sammen med og rigtig mange ansatte. Derudover har der været samarbejdet med øvrige præster som bl.a. døve- og grønlandske præster.
Udfordringer med at spille til mange forskellige slags gudstjenester og andet i kirken mestrer Jørgen med stor omhyggelighed og sans for, hvad en gudstjeneste er. Som præst er man fuldstændig tryg i selskab med Jørgen, hvis virke er båret af kvalitet, hvad enten det er klassisk musik og korledelse eller rytmisk.
Menigheden har nydt godt af den variation og vedvarende fornyelse Jørgen står for til højmesser, rytmiske gudstjenester, familie gudstjenester og hvad der ellers hører til organistens område.
I tilrettelæggelse af koncerter og musikgudstjenester har Jørgen fin fornemmelse for, hvad der gør sig på Grønlands Torv til glæde for sognet. Sangaftener går han positivt ind i og har en musikledsagelse til fællessang, som er helt i top, hvad enten det er i kirkerummet eller til et arrangement i salen.
Jørgen får kirkens kor til at yde sit ypperste på en meget fin måde, og man fornemmer korets glæde ved at have Jørgen som korleder.
Altid har Jørgen en positiv tilgang til sit arbejde, kirkelivet, andre mennesker og er med i aktivitetsudvalg, gudstjenesteudvalg og børne- og familieudvalg.
Jørgen har også haft børnekor og i perioder været med i kirkebladsredaktion og i menighedsrådet som medarbejderrepræsentant. I samarbejdsrelationer tilhører Jørgen den ”fredsbevarende styrke” med sans for fællesskabet og kan samtidig på sin egen stilfærdige facon sige til og fra, når det er nødvendigt.
Søndag den 25. oktober 2020, kl. 10.00 er sidste gudstjeneste Jørgen spiller til som ansat og efter gudstjenesten er der afskedsreception for alle som har lyst til at deltage. Vær opmærksom på, at der er begrænsede antal pladser.
Kommentarer